Bekendtgørelse til brugere af telefonnettet i USA FCC-krav
Dette udstyr overholder FCC-reglementet, del 68. Det er forsynet med en mærkat, der bl.a.
indeholder udstyrets FCC-registreringsnummer og REN-tal (Ringer Equivalent Number). Giv
disse oplysninger til telefonselskabet, hvis du bliver bedt om det.
En FCC-kompatibel telefonledning og et modulstik leveres sammen med dette udstyr. Dette
udstyr er konstrueret til at blive tilsluttet telefonnettet eller bygningsnet ved hjælp af et
kompatibelt moduljackstik, der er i overensstemmelse med del 68. Dette udstyr tilsluttes
telefonnettet via følgende standardnetværksstik: USOC RJ-11C.
REN-tallet kan bruges til at bestemme det antal enheder, der må tilsluttes telefonforbindelsen,
hvis alle enhederne stadig skal ringe, når du modtager et opkald. Hvis der er tilsluttet for mange
enheder til én forbindelse, genereres der muligvis ikke ringetoner ved indgående opkald. I de
fleste, men ikke alle, områder må REN-summen for samtlige enheder ikke overstige fem (5). Du
bør kontakte det lokale telefonselskab og få oplyst den maksimale REN-værdi i dit
opkaldsområde for at være sikker på, hvor mange enheder der må være tilsluttet
telefonforbindelsen.
Hvis dette udstyr forårsager skade på telefonnettet, kan telefonselskabet midlertidigt afbryde din
forbindelse. Du vil om muligt blive underrettet om dette i forvejen. Hvis det ikke er praktisk muligt
at underrette dig i forvejen, vil du blive underrettet hurtigst muligt. Du vil desuden blive informeret
om dine rettigheder i forbindelse med indsendelse af en klage til FCC. Telefonselskabet kan
foretage ændringer af faciliteter, udstyr, driftsmæssige forhold eller procedurer, der kan medføre,
at udstyret ikke fungerer korrekt. I så fald vil du blive underrettet i forvejen, så du har mulighed
for at opretholde en telefonforbindelse, der ikke afbrydes.
Hvis du oplever problemer med dette udstyr, skal du henvende dig til producenten eller finde
oplysninger om garanti eller reparation et andet sted i denne brugervejledning. Telefonselskabet
kan bede dig om at koble udstyret fra telefonnettet, indtil fejlen er blevet rettet, eller indtil du er
sikker på, at udstyret ikke har en funktionsfejl.
User Guide
213
Tekniske data
Dette udstyr må ikke bruges i forbindelse med mønttelefoner, der stilles til rådighed af
telefonselskabet. Tilslutning til fælleslinjer sker til statstariffer. Kontakt de relevante offentlige
instanser for at få yderligere oplysninger.
Dette udstyr har en funktion, der giver mulighed for at foretage automatiske opkald. I forbindelse
med programmering og/eller testopkald til alarmnumre:
●
Bliv på linjen, og forklar centralen om årsagen til opkaldet.
●
Udfør disse procedurer på tidspunkter, hvor der ikke er spidsbelastning, f.eks. tidligt om
morgenen eller sen aften.
Bemærk!
FCC's kompatibilitetsregler angående høreapparater i forbindelse med telefoner
er ikke gældende for dette udstyr.
En amerikansk lov fra 1991 til beskyttelse af telefonbrugere (The Telephone Consumer
Protection Act of 1991) gør det ulovligt for enhver person at bruge en computer eller en anden
elektronisk enhed, herunder faxmaskiner, til at sende nogen form for meddelelse, medmindre en
sådan meddelelse i en margin øverst eller nederst på hver sendt side eller på første side af det
overførte materiale indeholder tydelige oplysninger om afsendelsestidspunkt og -dato,
identifikationsoplysninger om den virksomhed eller anden organisation eller privatperson, der har
sendt meddelelsen, samt telefonnummeret på afsendermaskinen eller den virksomhed,
organisation eller privatperson, der har forestået afsendelsen. (Det angivne telefonnummer må
ikke være et 900-nummer eller et andet nummer, hvor opkaldstaksten overstiger lokaltaksten
eller taksten for udenbys samtaler). Du skal gennemgå den trinvise procedure, der er beskrevet i
softwaren, for at indprogrammere disse oplysninger i faxmaskinen.